Glamfeedpo.com er et uafhængigt, ikke-kommercielt dansk magasin om kendte, underholdning, kultur, offentlige personer, samfund og bemærkelsesværdige steder i Danmark. Denne redaktionelle politik beskriver de principper og arbejdsmetoder, der gælder for vores journalistik.
Uafhængighed og redaktionelt ansvar
Redaktionen træffer selv beslutninger om emner, vinkler, kilder, rubrikker og publicering. Redaktionelt indhold skal være baseret på journalistiske vurderinger og må ikke formes af personlige, politiske eller kommercielle interesser. Vi tilstræber en fair, oplysende og respektfuld dækning, også når emnet handler om personer eller institutioner, der vækker stærke reaktioner.
Vi skelner tydeligt mellem journalistik, analyse, kommentar, anmeldelse og andet holdningspræget indhold. Læseren skal kunne se, om en tekst beskriver dokumenterede forhold, gengiver andres udsagn eller indeholder journalistens egen vurdering.
Kildekritik og faktatjek
Vi vurderer kilder ud fra deres viden, nærhed til sagen, mulige interesser og tidligere troværdighed. Oplysninger fra én kilde behandles med forsigtighed, især når de indeholder alvorlige beskyldninger, private oplysninger eller påstande, som kan skade en persons omdømme.
- Væsentlige faktuelle oplysninger kontrolleres så vidt muligt i originale dokumenter, offentlige registre, direkte interviews eller flere uafhængige kilder.
- Vi kontrollerer navne, datoer, steder, citater, tal og sammenhænge, før en artikel publiceres.
- Vi skelner mellem bekræftede oplysninger, ubekræftede påstande og journalistiske vurderinger.
- Vi bruger ikke sociale medier som automatisk dokumentation. Indhold derfra undersøges med hensyn til ophav, tidspunkt, ægthed og kontekst.
- Hvis en oplysning ikke kan bekræftes tilstrækkeligt, skal usikkerheden fremgå tydeligt, eller oplysningerne udelades.
Ingen redaktionel proces kan fjerne alle fejl. Vi arbejder derfor med en løbende kontrol af publiceret materiale og tager henvendelser om faktuelle fejl alvorligt.
Navngivne og anonyme kilder
Navngivne kilder foretrækkes, fordi læseren dermed bedre kan vurdere kildens rolle og viden. En kilde kan undtagelsesvis være anonym, hvis oplysningerne har væsentlig offentlig interesse, og anonymitet er nødvendig for at beskytte kilden mod alvorlige negative konsekvenser.
Anonymitet gives ikke alene for at gøre en historie mere dramatisk eller for at skjule en kildes manglende dokumentation. Redaktionen skal kende kildens identitet, vurdere kildens troværdighed og så vidt muligt indhente uafhængig bekræftelse. Vi beskriver kildens relevante rolle uden at afsløre identiteten.
Vi lover ikke anonymitet uden først at have vurderet, om det er journalistisk forsvarligt. Kilder må ikke bevidst vildlede redaktionen. Hvis en kilde har en klar interesse i sagen, skal det indgå i den redaktionelle vurdering og om muligt fremgå af artiklen.
Forelæggelse og retten til svar
Personer, organisationer og institutioner skal som udgangspunkt have mulighed for at kommentere væsentlige, kritiske eller belastende oplysninger, før de publiceres. Forelæggelsen skal være præcis og give den berørte part rimelig tid til at svare i forhold til sagens karakter og aktualitet.
Et svar skal gengives loyalt og i en sammenhæng, der ikke fordrejer betydningen. Hvis en berørt part ikke svarer, afslår at kommentere eller ikke kan kontaktes inden en relevant deadline, kan det oplyses i artiklen. Manglende svar er ikke i sig selv dokumentation for, at en påstand er sand.
Privatliv og offentlige personer
Vi respekterer menneskers ret til privatliv. Oplysninger om privatpersoner kræver en særlig grundig vurdering af relevans, nødvendighed og mulig skade. At en oplysning kan være interessant, betyder ikke automatisk, at den har offentlig interesse.
Offentlige personer og kendte kan være genstand for en bredere journalistisk dækning, når deres handlinger, udtalelser eller roller har betydning for offentligheden. Det giver ikke ret til at offentliggøre irrelevante private detaljer, opsøge mennesker på en chikanerende måde eller fremstille rygter som fakta.
Vi undgår unødvendig identifikation af personer, der ikke spiller en central rolle i en sag. Følsomme personoplysninger behandles med særlig tilbageholdenhed og kun, når en klar redaktionel begrundelse kan dokumenteres.
Børn og unge
Børn og unge har et særligt krav på beskyttelse. Vi identificerer som udgangspunkt ikke børn i belastende, private eller kontroversielle sammenhænge. Navn, billede, alder, skole, bopæl og andre kendetegn offentliggøres kun efter en konkret vurdering af barnets tarv og den offentlige interesse.
Forældres eller værgers samtykke er ikke alene tilstrækkeligt grundlag for publicering. Redaktionen vurderer også, om omtalen kan få langvarige konsekvenser for barnet, og om historien kan fortælles uden at identificere barnet.
Billeder, video og andet visuelt materiale
Visuelt materiale skal være relevant for artiklen og bruges i en korrekt sammenhæng. Vi undersøger så vidt muligt billedets ophav, tidspunkt, sted og eventuelle ændringer. Billeder må ikke beskæres, redigeres eller ledsages af tekster på en måde, der giver et misvisende indtryk.
Illustrative billeder skal kunne skelnes fra dokumenterende billeder, når forskellen har betydning for forståelsen. Vi offentliggør ikke manipulerede billeder som autentisk dokumentation. Særligt hensyn gælder ved billeder af børn, ofre, personer i udsatte situationer og mennesker, der ikke med rimelighed kan forvente offentlig omtale.
Interessekonflikter
Journalister og redaktionelle medvirkende skal oplyse redaktionen om personlige, familiære, økonomiske, politiske eller andre forhold, der kan påvirke eller give indtryk af at påvirke deres arbejde. Den ansvarlige redaktør vurderer, om opgaven kan gennemføres neutralt, om forholdet skal oplyses, eller om opgaven skal gives til en anden.
Vi tilstræber ikke at modtage fordele, der kan skabe en forventning om bestemt omtale. Adgang til begivenheder, materiale eller interviews må ikke betyde, at redaktionen afgiver kontrol over den journalistiske vinkel eller den endelige tekst.
Fakta, kommentar og rettelser
Faktuelle oplysninger skal så vidt muligt kunne dokumenteres. Kommentarer og vurderinger skal fremstå som sådanne og må ikke præsenteres som neutrale fakta. Rubrikker, billedtekster og indledninger skal være dækkende for artiklens indhold og må ikke skabe en forkert forståelse gennem overdrivelse eller udeladelse.
Hvis vi opdager en væsentlig fejl, retter vi den hurtigt og tydeligt. Rettelsen skal normalt forklare, hvad der var forkert, og hvad den korrekte oplysning er. Vi ændrer ikke en artikel på en måde, der skjuler en væsentlig fejl eller ændrer en historisk dokumentation uden at gøre det klart, hvad der er ændret.
Ved mindre sproglige eller tekniske fejl kan teksten blive korrigeret uden en særskilt note, hvis ændringen ikke påvirker indholdets betydning. Nye oplysninger eller ændringer i en igangværende sag skal ikke forveksles med rettelser af tidligere fejl.
Kunstig intelligens som støtteværktøj
Kunstig intelligens kan anvendes som et begrænset støtteværktøj til eksempelvis idéudvikling, sproglig bearbejdning, strukturering eller teknisk assistance. Teknologien er ikke en kilde og kan ikke erstatte journalistens research, kildekritik, ansvar eller redaktionelle dømmekraft.
- Fakta, citater, navne, billeder og henvisninger skal kontrolleres af et menneske før publicering.
- Vi publicerer ikke opdigtede oplysninger, som et kunstigt intelligenssystem har genereret.
- Fortrolige oplysninger og personfølsomt materiale må ikke indtastes i eksterne systemer uden et forsvarligt grundlag.
- Kunstigt genereret materiale må ikke fremstilles som autentisk dokumentation.
- Hvis brugen af kunstig intelligens har væsentlig betydning for en artikels tilblivelse eller forståelse, skal det oplyses på en klar og relevant måde.
Det redaktionelle ansvar ligger altid hos mennesker. Et værktøjs forslag kan hverken begrunde en publicering eller fritage redaktionen for at kontrollere indholdet.
Henvendelser fra læsere
Læserne kan gøre opmærksom på faktuelle fejl, manglende nuancer eller relevante oplysninger ved at kontakte [email protected]. En henvendelse bør indeholde en præcis beskrivelse af problemet og, når det er muligt, dokumentation for den foreslåede rettelse.
Alle henvendelser vurderes redaktionelt. En uenighed med en artikels vinkel eller konklusion betyder ikke nødvendigvis, at teksten indeholder en fejl, men relevante modargumenter kan indgå i en opfølgning eller præcisering.
Vedligeholdelse af politikken
Den redaktionelle politik gennemgås, når vores arbejdsmetoder eller relevante journalistiske standarder ændrer sig. Opdateringer skal afspejle vores fortsatte mål om præcis, gennemsigtig, ansvarlig og uafhængig journalistik.